En lang række borgere er ramt: Her skal de koge vandet i over en uge

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

09/12/2024
Indland
Foto: Syddjurs Kommune
Fund af coliforme bakterier får konsekvenser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er vidst ingen tvivl om, at samtlige danskere er afhængige af vand i køkkenet.

Uanset om det handler om madlavning, opvask eller blot et glas koldt drikkevand, er det en helt naturlig del af hverdagen.

Men hvad gør man, når man ikke længere kan bruge vandet fra hanen, som man plejer?

Det spørgsmål står flere hundrede husstande nu overfor, efter en rutinemæssig drikkevandskontrol har afsløret forurening med bakterier.

Som følge af kontrollen er der blevet udstedt et kogepåbud, der betyder, at alle forbrugere i det berørte område skal koge deres vand, før det bruges til drikke, madlavning og opvask.

Det oplyser Syddjurs Kommune på deres hjemmeside.

Påvisningen af coliforme bakterier i vandet har skabt bekymring, da det kan være tegn på forurening med overfladevand – og dermed en risiko for sundhedsskadelige bakterier.

Årsagen er simpel

Ved en nærmere undersøgelse på vandværket blev det konstateret, at små snegle har fundet vej ind i systemet via en revne i en gummiring ved et dæksel.

Sådan skriver TV 2.

Selvom det kun kræver en enkelt snegl at påvirke vandkvaliteten, har det haft store konsekvenser.

"Nu skal vi have renset tanken og skyllet hele rørsystemet igennem," fortæller vandværkets formand, der vurderer, at rensningen vil tage tre dage.

Herefter skal der foretages nye prøver for at sikre, at vandet igen er sikkert.

For de berørte husstande betyder det, at kogepåbuddet vil vare mindst otte dage – og måske længere, afhængigt af analyseresultaterne.

Situationen påvirker cirka 1.406 forbrugere, der primært består af parcelhuse og fritidshuse.

Du kan se, hvem det gælder på billedet nedenfor:

Kogepåbuddet gælder i dette område - Foto: Syddjurs Kommune