Efter massiv eftersøgning i nat: Politiet leder fortsat efter forsvunden 23-årig

Kamille Isaksen

2 dage siden

|

03/01/2025
Indland
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Den 23-årige er ikke blevet set siden torsdag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdateret:

Den 23-årige er blevet fundet i god behold, og billedet er derfor blevet taget ned.

Torsdag aften blev en omfattende eftersøgning iværksat af Syd- og Sønderjyllands Politi, efter at en 23-årig mand fra Esbjerg V meldtes savnet.

Aktionen, som har involveret adskillige ressourcer, fortsatte natten igennem uden resultater.

Siden den unge mands forsvinden har politiet arbejdet uafbrudt for at finde ham.

Vagtchef Henrik Sønderskov beskriver indsatsen som omfattende.

"Vi har ledt hele natten med hundepatruljer, patruljevogne og en drone,” siger han og tilføjer, at søgningen også har inkluderet flere mulige adresser og større vejstrækninger.

Sådan skriver B.T.

Trods den massive indsats har politiet endnu ikke fundet spor, der kan lede dem til den savnede.

"Vi har ikke noget konkret at gå efter," afslutter han.

Politiets opfordring til borgerne

Den 23-årige mand blev efterlyst offentligt torsdag aften via et opslag på det sociale medie X.

Ifølge politiet forlod manden sin bopæl i Esbjerg V i nedtrykt tilstand, hvilket har vækket bekymring for hans velbefindende.

Politiet har offentliggjort en beskrivelse af manden i håb om at få oplysninger fra offentligheden.

Den 23-årige beskrives som:

  • 190 centimeter høj

  • Spinkel af bygning

  • Iført sort jakke med hætte, blå jeans og vandrestøvler

Borgerne opfordres til straks at kontakte politiet, hvis de ser manden eller har oplysninger om hans opholdssted.

Du kan se et billede af manden herunder: