Dyster forudsigelse: 100.000 vil miste jobbet i de kommende år

Mathias Nielsen

114 uger siden

|

11/10/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
De kommende år kan se ud til at blive dyre for det danske erhvervsliv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De sidste par år har budt på stor vækst, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Det er naturligvis til stor glæde for hele samfundet, men intet varer evigt.

Derfor kan vi i de kommende år forvente at se en trist tilbagegang i beskæftigelse, lyder en ny prognose fra Det Økonomiske Råd - det er her, hvor de såkaldte vismænd mødes og laver analyser omkring dansk økonomi.

I en ny prognose anslår vismændene, at den samlede økonomi i Danmark vil stå i stampe over de næste tre år, og at arbejdsmarkedet vil skrumpe med 100.000 personer over de næste bare 14 måneder.

Det vil sige inden starten af 2024.

Siden coronakrisens umiddelbare chok ramte den globale økonomi, så er antallet af personer på det danske arbejdsmarked vokset med næsten 150.000 personer.

Flere virksomheder og erhvervsorganisationer har ligefrem været ude og advare om, at manglen på arbejdskraft kan få konsekvenser for den økonomiske vækst.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik, var der godt 2.950.000 personer på arbejdsmarkedet i Danmark i juli måned 2022.

Men når klokken slår 24 den 31. december 2023, så vil dette tal altså være 100.000 mindre.

- Faldet må forventes at ske i en række af de mest konjunkturfølsomme brancher, der også har oplevet størst pres det seneste år, lyder det fra vismændene ifølge TV 2.

Årsagen til, at så mange ventes at miste arbejdet det kommende år, er ikke mindst udsigten til en forværret økonomisk situation, som en direkte konsekvens af krigen i Ukraine, den høje inflation og ikke mindst de stigende renter i banker verden over.