En række læger, sygeplejersker - og andre former for sundhedspersonale - har løftet sløret for nogle af de mest rystende og rørende sidste ord, de har hørt fra patienter i deres sidste øjeblikke.
De mange anekdoter stammer fra en viral Reddit-tråd, hvor mere end 3.600 brugere har delt de øjeblikke, som fortsat sidder allerklarest i hukommelsen. Og blandt de mange fortællinger finder man historien om en kvinde, som kort før hun skulle bedøves og kobles til en respirator, så lægen direkte i øjnene og bad: “Lad mig ikke dø.”
Hun døde senere samme aften - men desperationen i hendes øjne vil vedkommende aldrig glemme.
Andre læger har oplevet, at døende patienter taler om at se familiemedlemmer eller engle i rummet omkring dem. En sygeplejerske beskriver, hvordan sådanne visioner ofte virker beroligende for patienterne:
“De er sjældent bange – tværtimod finder de trøst i det, de ser. Jeg opmuntrer dem til at fokusere på det.”
Desuden er det ikke alle ord, der er præget af frygt. Nogle møder sågar døden med ro og accept.
En læge fortæller om en patient, der sagde: “Jeg ved, du prøver at hjælpe mig, men jeg skal dø i dag. Jeg har sluttet fred med det, og du kan ikke stoppe det.”
Men en af de mest bemærkelsesværdige historier stammer faktisk fra en person uden medicinsk baggrund, som delte historien om sin onkel, der døde af kræft. På dødslejet, omgivet af familien, syntes hans vejrtrækning at stoppe.
Flere minutter gik, og nogle familiemedlemmer begyndte at forlade værelset, da han pludselig rejste sig op i sengen og sagde med klar stemme: “Russell, vent på mig!”
Kort efter trak han vejret for sidste gang og sov ind. Det var først flere år senere, at man fandt ud af, hvem Russell rent faktisk var. De fandt nemlig et billede af ham som barn, hvor han leger i en sandkasse sammen med en lille hund.
På bagsiden stod der skrevet: “Russell, 1944.”
