Dommer melder klart ud: 'Jeg stopper i X Factor'

Mathias Busekist

1 dag siden

|

06/04/2025
Nyheder
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Farvel og tak.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter tre sæsoner som dommer i TV 2's X Factor har sangeren Simon Kvamm valgt at takke af.

Beskeden kommer søndag i et opslag på Instagram, hvor han reflekterer over sin tid i programmet.

"Hold kæft, det har været tre fede højskoleophold! Men X Factor 2025 bliver min sidste sæson for denne gang," skriver Kvamm – blot få dage efter at finalen for årets sæson blev sendt.

'Jeg har virkelig nydt at prøve kræfter med hvervet som dommer og mentor. Det har både været skidesjovt og decideret inspirerende. Jeg ser 'X Factor' som en institution i dansk musik og underholdning og en fredags-vibe, som jeg håber består langt ud i fremtiden.

Han kan i samme ombæring afsløre, at han i stedet vil hellige sig sine egne musikalske projektet.

'Men nu har jeg behov for at bruge alt mit kreative brændstof på mine egne projekter. Tak til alle, der har set med og bakket op fra stuerne. Jeg har virkelig fornemmet en bølgelængde omkring mit take på hvad musikfjernsyn kan være'

Sangeren, kendt fra både Nephew, De Eneste To samt Hugorm, fortæller desuden, at han allerede for flere måneder siden informerede TV 2 om sin beslutning, men ventede med at offentliggøre nyheden for ikke at tage fokus fra deltagerne og finaleshowet.

Simon Kvamm trådte ind som dommer i 2023 og blev hurtigt en publikumsfavorit med sin jordnære stil og store musikekspertise. Og i sine tre sæsoner har han ikke blot guidet unge talenter gennem musikalske udfordringer – han har også formået at føre sine deltagere helt til toppen.

To gange har han stået med vinderholdet, og i den netop afsluttede sæson blev det til en flot andenplads for gruppen 9000 Håb.