Drama i Bilka: Forsøger at slippe billigt med "smart" bland-selv-trick

Henrik Rothenbücher

208 uger siden

|

22/12/2020
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Han forsøgte at spare penge ved at købe bland-selv-slik, men den gik ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En "kvik" bedrager troede, han kunne spare lidt på søndagens bland-selv-slik, da han i går var en tur i Bilka. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi. 

Sidst på formiddagen meldte personalet i Bilka Waves, at de havde tilbageholdt en 18-årig ung mand fra Greve, som havde begået bedrageri.

Den 18-årige havde fyldt bland selv slik i en pose og sat prismærke på. Herefter fyldte den 18-årige for yderligere 102 kr slik i posen uden at vejen posen igen og sætte ny pris på.

Herefter gik den 18-årige til kassen for at betale det væsentlig mindre beløb for slikposen, men blev opdaget af personalet.

En patrulje kørte til Waves, hvor den 18-årige blev sigtet for bedrageri, idet han havde forsøgt at snyde personalet til at betale en mindre pris. Han blev afhørt til sagen, som han erkendte, hvorefter han fik lov til at gå.

Den 18-årige kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres, oplyser politiet. Bilka var dog ikke den eneste forretning i politikredsen, der havde problemer med butikstyve i weekenden.

Fanget på fersk gerning

Søndag  anmeldte personalet fra herretøjsforretningen, Rud & Vester, at de netop havde taget en butikstyv på fersk gerning.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf den tilbageholdte mand, en 36-årig mand fra Ikast, som havde taget tre trøjer til en samlet værdi af 900 kr., hvorefter han forlod butikken uden at betale. Den 36-årige var desuden i besiddelse af en jakke, en trøje, tre ure og et par sko med prismærker fra Føtex. P

Politiet kontaktede Føtex i Stationscentret i Roskilde, som bekræftede, at varerne, der havde en samlet værdi på 1674 kr, var stjålet fra deres butik. Den 36-årige blev sigtet for butikstyverierne og varerne leveret tilbage til forretningerne, som derfor ikke havde et erstatningskrav.

Efter afhøringen fik den 36-årige lov til at gå, men kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.