LIGE NU: Lukker grænsen til Danmark i en måned

Sarah S

209 uger siden

|

21/12/2020
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I frygt for den nye mutation af coronavirus, lukkes grænsen til Danmark nu i en måned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den svenske indenrigsminister Mikael Damberg, bekræfter i dag, at Sverige lukker grænsen til Danmark. Det er som følge af den nye mutation af coronavirus, der er lige nu spreder sig med lynets hast i England og der også er fundet tilfælde af i Danmark. Lukningen af grænsen træder i kraft til midnat. Det skriver Ekstra Bladet.

En af årsagerne til at Sverige nu lukker grænsen, er frygten for, at danskerne vil strømme over grænsen for at julehandle - nu hvor de danske storcentre er lukket ned.

“Det kan få mange danskere til eksempelvis at tage til Malmø for at købe julegaver,” fortalte Mikael Damberg på et pressemøde tidligere i dag.

Indrejseforbuddet, som Sverige mandag har indført for rejsende fra Danmark og Storbritannien, gælder en måned.

Det meddeler den svenske regering ifølge nyhedsbureauet TT. Forbuddet træder i kraft ved midnat natten til tirsdag.

Bornholm rammes af grænselukning

Sidder du på Bornholm, eller har du planer om at skulle til Bornholm, så rammes du også af lukningen. Netop her til aften skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) på Twitter

"Rejsende til og fra Bornholm skal efter svensk grænselukning, som det er oplyst mig fra svensk side, via Køge eller med fly. Ekstra afgange vil derfor blive sat ind. Gods og få andre undtagelser. Nærmere info følger snarest."

Derudover er grænsen stadig åben for svenske statsborgere, så er man svensk statsborger, kan man fortsat krydser grænsen til Sverige som man vil. Også dem der enten bor eller arbejder i Sverige er undtaget og får lov til at krydser grænsen - det samme gælder folk som transporterer gods.

“Vi gør det her for at beskytte det personale, der er tvunget til at tilbringe jul og nytår på sygehuse og akutmodtagelser rundt om i Sverige,” fortæller indenrigsministeren.