Kraftig opfordring til alle danskere: Tag det i løbet af vinteren

Julie Møller

209 uger siden

|

21/12/2020
Nyheder
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
De nye anbefalinger rammer både børn og voksne

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin om foråret. Det kan svække muskler og knogler hos både børn og voksne. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen nu, at alle tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april). Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at forældre giver D-vitamin til deres små børn hele året, indtil barnet fylder 4 år, og ikke kun til 2 år som hidtil.

De nye D-vitamin-anbefalinger kommer i forlængelse af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2018, der viser, at knap hver 5. dansker,  der ikke tager vitamintilskud, har D-vitaminmangel om foråret.

Prøverne viste, at der var D-vitamin-mangel hos mange af de undersøgte personer om foråret, hvor man typisk har den laveste D-vitamin-status efter en vinter, hvor solen ikke bidrager til D-vitamin.

Det skal du tage

Herunder kan du se Fødevarestyrelsens anbefaling.

Ny anbefaling til voksne og børn fra 4 år:

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 μg vitamin D i vinterhalvåret (fra oktober til april).

Ny anbefaling til spæd- og småbørn under 4 år:  

Det anbefales at give spæd- og småbørn et D-vitamintilskud på 10 µg dagligt hele året, fra 2 uger og indtil 4 år. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille skal barnet ikke samtidig have D-vitamin tilskud.

Anbefalinger til særlige befolkningsgrupper:

10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:

·         Gravide

·         Børn og voksne med mørk hud

·         Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren

·         Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

20 µg D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium hele året anbefales til:

·         Personer over 70 år

·         Personer i plejebolig og hjemmepleje, uanset alder

Kilde: Fødevarestyrelsen.