DR-dokumentar skabte massiv kritik: Nu er Claes Antonsen tilbage

Emil Martesen

8 uger siden

|

25/10/2024
Indland
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Nu er Claes Antonsen tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det satte gang i den helt store debat, da DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' kom ud og afslørede to helt store danske navne.

Selvom de ikke blev nævnt med navn i dokumentaren, kom det frem, at dokumentaren handlede om Martin Brygmann og Claes Antonsen. Begge store navne i den danske musikbranche, men afsløringerne har resulteret i, at de for alvor endte ude i kulden midt i sommerens hede.

Trommeslageren Claes Antonsen blev nemlig centrum for en massiv shitstorm i den danske underholdningsbranche, og hans tid på TV 2 sang på sidste vers.

Mens flere kunstnere som Medina, Sanne Salomonsen og Andreas Odbjerg offentligt tog afstand fra ham og afsluttede deres samarbejde, så var sagen en anden for én kollega, der tilsyneladende ikke var på samme kurs.

Thomas Helmig ser nemlig ud til at bevare sit bånd til trommeslageren, der har været en fast musikalsk følgesvend gennem årtier.

I Thomas Helmigs nyeste album, ‘Sortedam’, der omhandler tabet af sønnen Hugo Helmig, har Claes Antonsen nemlig medvirket som musiker.

Det skriver Ekstra Bladet.

Mangeårigt venskab

De to musikere deler ikke blot en musikalsk historie, men også et mangeårigt venskab.

Begge med rødder i Aarhus, har de spillet sammen i over 40 år, og tilbage i oktober delte Claes Antonsen et opslag på Instagram, hvor han kaldte Thomas Helmig ‘min bedste ven’ og skrev, 'jeg elsker dig'.

Samtidig har Thomas Helmigs hustru, Renée Toft Simonsen, vist støtte til trommeslageren med et opslag på Instagram, hvor hun ikke lagde skjul på sin opbakning i kølvandet på kritikstormen.

Men selvom de to musikere begge er at finde på den nye album, så er det endnu uklart, om Claes Antonsen forbliver en fast del af Helmigs band.

Der er nemlig ikke annonceret kommende koncerter med Thomas Helmig, og om Claes Antonsen vil spille med i fremtidige projekter står endnu hen i det uvisse.