DMI udsender varsel: Stormfuldt blæsevejr på vej

Henrik Rothenbücher

192 uger siden

|

09/03/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Vejret kommer til at gå ned ad bakke i løbet af denne uge, og det starter torsdag, hvor der kan komme blæsevejr med stormstyrke.

Dagens topnyheder

Foråret begynder for alvor at nærme sig, men vi har stadig et par uger endnu, hvor vi skal leve med lidt mere ‘vinterligt’ vejr.

Temperaturen er fortsat i den lave ende, og i denne uge vil der komme vindstød af stormstyrke flere steder i Danmark.

DMIs vagthavende meteorolog, Bolette Brødsgaard, har søndag morgen varslet for denne uge, hvor det bliver voldsomt vejr.

Bolette Brødsgaard skriver, at der for torsdagen er udsendt en varsel om middelvind af stormende kuling samt vindstød af stormstyrke. 

Dette forventes at ramme på Vestkysten.

I resten af landet vil der dog også flere steder være risiko for vindstød af stormstyrke.

Det forventes ifølge DMI, at den kraftige blæst vil begynde at lægge sig i løbet af natten til fredag.

Årsagen til den kraftige blæst skyldes, at der vil ligge et dybt lavtryk, som bevæger sig fra Skotland mod øst over Nordsøen og Skagerrak.

DMI skriver, at de opdaterer deres varsel igen i dag tirsdag, hvor prognosen enten kan se bedre ud eller værre.

Temperaturen i den kommende uge forventes at ligge i den lave ende, hvor vi gennemsnitlig vil få omkring 5 grader. Derudover forventes også nedbør flere dage.