Selvom kalenderen siger forår, så havde danskerne vænnet sig til de sommerlige tendenser.
Solen og de høje temperaturer havde for alvor fået sit tag over Danmark, men den seneste tid har givet plads til voldsomme byger, og mere ustadigt vejr har meldt sin ankomst.
Og som ugen skrider frem får det ustadige vejr for alvor sit tag over Danmark.
Når ugen lakker mod enden og weekenden står for døren får piben dog en anden lyd, når solen vender tilbage på himlen. Desuden tager temperaturerne et nøk opad til den gode side af 20 grader.
Risikomelding
I første omgang skal de kommende dages vejr dog overstås, og det bliver i den grad en blandet landhandel.
Både torsdag og natten til fredag byder på lidt af en spændende cocktail, altså vejrmæssigt, da de fleste steder får besøg af både sol, regn og byger.
I perioder kan nedbøren være intens, og især i Jylland kan bygerne være med både hagl og torden samt at der er risiko for lokale skybrud. I første omgang ser det ud til, at det er den vestlige del af landet, som bliver ramt.
Det skriver DMI, der har udsendt en risikomelding.
Men det stopper ikke her.
Natten til fredag bevæger et nyt nedbørsområde ind over Danmark fra sydøst, og igen er der risiko for at nedbøren falder intens, samtidigt står bygerne i kø efterfølgende, hvilket betyder at man lokalt kan risikerer kraftig regn med skybrud.
Derfor opfordrer DMI, at man er opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i dit område. En risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel.
Du kan se hvilke områder der er tale om, herunder: