Rasmus Seebachs sommer kan blive helt anderledes - men selv er han ikke bekymret

Emil Martesen

29 uger siden

|

29/05/2024
Indland
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Selv er han ikke bekymret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rasmus Seebach har for nyligt taget hul på en stor festivalturné, hvor han har forberedt sig grundigt for at sikre, at alt forløber perfekt.

Og på Jelling Musikfestival, der løb af stablen i sidste weekend, mødte B.T. den populære sanger, og tog pulsen på en sommer, der tegner sig til at blive en mindeværdig en af slagsen.

Med intet mindre end 15 år som popstjerne føler Rasmus Seebach sig nu mere sikker på scenen og fokuserer på at være til stede og nyde øjeblikket:

"Jeg er mere sikker i det hele. Jeg har fundet ud, af at det ikke er det vigtigste, om jeg går ud og laver en fejlfri præstation, men at jeg er til stede, nyder det og ser folk i øjnene. Der er ikke nogen, der kommer for at se noget fejlfrit. De kommer for at mærke noget, og det synes jeg er rart".

Men det er ikke kun på scenen, at musikeren skal være til stede og nyde øjeblikket.

En særlig ting venter dog denne sommer, da Rasmus Seebach og hans kæreste Julie venter deres tredje barn.

Sangeren lægger ikke skjul på, at han har planlagt sin turné omhyggeligt, men erkender, at fødslen kan falde sammen med nogle af hans koncerter:

"Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad planen er. Vi tager det lidt, som det kommer. Jeg tænker, det hele løser sig selv", lyder det fra ham.

Med koncerter planlagt over hele Danmark, herunder Tinderbox Festival, Nibe Festival og Smukfest, er der for alvor lagt i kakkelovnen til noget af en sommer for Rasmus Seebach.