Det er efterhånden gået hen og blevet lidt af en seerfavorit, og de fleste danskere glæder sig til, at det populære TV 2-program endnu engang ruller over skærmen.
Og nu er der netop sat navne på de fem nye ansigter i den nye sæson af 'Stormester', der ruller over skærmen fra den 7. juni.
Blandt de nye ansigter finder man et hav af ansigter, der før har gjort god figur på skærmen.
Det drejer sig blandt andet om komikeren Tobias Dybvad, der er kendt for sine mange stand up-shows og tv-programmet 'Dybvaaaad', der kørte i hele 13 sæsoner på TV 2 Zulu. Senest har han været aktuel med 'Verdensmænd' på TV 2 Echo.
Det skriver TV 2.
En anden deltager er Puk Elgård, som har været et kendt ansigt i dansk tv siden 1995. Hun har været vært på en række programmer, herunder 'Hokus Krokus', 'Aftenshowet' og 'Go' Morgen Danmark', men nu er hun klar til at tackle en række skæve og udfordrende opgaver.
Men hun bliver ikke den eneste kvinde i den kommende sæson.
Komikeren Natasha Brock, der har flere soloshows bag sig og har været nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla to gange bliver også at finde i den nye sæson.
Men det stopper ikke her.
Radio- og podcastværten Mathias Helt, der tidligere har lavet formiddagsprogrammet 'Buffeten' på P3 sammen med Kathrine Abrahamsen, deltager også i den nye sæson. I dag er han vært på 'Mathias Helts talkshow' på Radio4.
Sidst men ikke mindst finder vi Carsten Eskelund, der debuterede som komiker i 2000 og siden har turneret med to soloshows. Han er også kendt som manuskriptforfatter og joke-skriver på forskellige tv-programmer, og senest har han været vært sammen med Jan Gintberg på Danmarks Radio.
Den nye sæson af 'Stormester' lover at blive lige så underholdende som de foregående, med et stærkt hold af deltagere, der er klar til at kaste sig ud i alverdens udfordringer.
Du kan se 'Stormester'-premieren på TV 2 eller TV 2 Play fredag den 7. juni.