Der var masser af blæsevejr i går aftes, og blæsten er fortsat her til morgen, hvor det særligt har skabt store udfordringer i trafikken.
Det er dog ikke kun blæst, som der advares mod hos DMI, de har således valgt at udsende en kategori 1-varsel, som står for voldsomt vejr.
Årsagen skal findes i, at den kraftige blæst der hærger landet i øjeblikket, kan være med til at øge vandstanden ved danske kyster.
I skrivende stund er der en varsel ud for Nordsjællands kyst og det samme ved Nordfyns kyst, hvor der ventes en vandstand mellem 1.2 og 1.3 meter over den normale vandstand.
Den forhøjede vandstand kan føre til lokale oversvømmelser, så du bør særligt være forsigtig når du kommer kørende i bil eller færdes til fods i kystområderne.
Temperaturmæssigt ventes mellem 2 og 7 grader i dag, og sådan vil det også være i morgen og onsdag, inden vi torsdag og fredag får køligere vejr med 2-3 graders varme og en del frostgrader om natten.
Lørdag ventes temperaturen at stige igen, og søndag melder DMI ud, at der ventes lunt vejr men med mange skyer. Mandag skulle der dog være gode muligheder for sol.