Højeste tal i 23 år: Danskernes undgår det som pesten

Nicolai H

15 timer siden

|

15/04/2025
Indland
Foto: News Oresund/Wikimedia Commons
Foto: News Oresund/Wikimedia Commons
Ifølge ekspert skyldes den manglende forbrugertillid, at tallet nu er rekordhøjt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gangene bliver længere, og ekkoet højere i detailhandlens rækker af tomme lokaler.

Nye tal afslører, at antallet af ledige butikslokaler i Danmark har ramt et historisk højt niveau – og tendensen går kun én vej.

Ifølge Ejendomstorvet.dk, som er Danmarks største portal for erhvervslokaler, står hele 1.908 butikker, caféer og takeaway-steder lige nu uden lejer. Det er det højeste antal siden portalen begyndte at føre statistik for 23 år siden.

Samlet set ligger lidt over 11.100 erhvervslejemål og ejendomme over hele landet udbudt på sitet, og butikssegmentet står for en betragtelig bid af den samlede tomgang.

"Årsagen til det stigende udbud af butikslokaler er formentlig, at forbrugertilliden længe har været lav – blandt andet på grund af den vedvarende krig i Ukraine samt uroen om oprustning, om det vestlige sammenhold og senest om toldsatser," lyder det fra Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk, i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke alle steder i landet, at butikslivet synger på sidste vers. I storbyer som Aarhus spirer der nye koncepter frem, særligt showroom-butikker inden for bolig og interiør. Her forsøger virksomheder at kombinere fysisk tilstedeværelse med online handel i mere fleksible formater.

Anderledes ser det ud i landets mindre og mellemstore byer, hvor det i stigende grad er de traditionelle butikker – sko, tøj og bøger – der bukker under for både ændret forbrugeradfærd og økonomisk usikkerhed.

Tomme butiksvinduer og støvede lejemål er blevet hverdag i mange gågader, og hvis tallene fortsætter med at stige, kan det få konsekvenser for hele bymiljøer, der lever af liv, handel og aktivitet.

For nu kigger både udlejere og kommuner på, hvordan de mange ledige kvadratmeter kan genopfindes – før tomrummet bliver permanent.

Ads by MGDK