Walters bil gik i stykker dagen før, han skulle begynde sit nye job hos Bellhops - et flyttefirma - hvorfor han måtte finde en anden måde at komme på arbejde på.
De fleste, der, ligesom Walter, bor langt væk fra deres arbejdsplads, ville måske være blevet overmandet af udfordringen, men Walter fik det til at lykkes.
Walter var fast besluttet på at beholde sit job, så han gik 29 kilometer til sin nye arbejdsplads.
Han tog hjemmefra ved midnat og gik hele natten for at nå frem til tiden.
Politiet stoppede Walter, da han gik alene på en mørk vej - og fordi det var midt om natten.
Da de spurgte ham, hvad han lavede, svarede Walter intelligent og roligt.
Politiet var så imponeret over hans svar, at de kørte ham ind til byen og inviterede ham på morgenmad.
Samme dag skulle Walter hjælpe Jenny Lamey og hendes familie med at flytte.
Walter ankom sammen med politiet, som forklarede familien, hvorfor Walter var tidligt på den.
Jenny og familien var så imponeret, at hun spurgte, om Walter ville komme ind og hvile sig lidt, inden han begyndte på arbejdet.
Men Walter afslog og spurgte, om han kunne komme i gang med det samme.
Flot gestus
Walters ekstreme engagement fangede Jennys opmærksomhed, så hun delte historien på sin Facebook-side.
Historien spredte sig hurtigt og nåede til sidst frem til Luke Marklin, Bellhops' administrerende direktør
Luke var så imponeret over Walters engagement, at han besluttede at give ham en gave - nøglerne til sin helt egen bil.
Walter forklarede senere, at Bellhops var hans første arbejdsgiver i lang tid, og at han ville sikre, at han viste sit engagement.
"Jeg skal nok komme til dette job, på den ene eller anden måde," husker han, at han sagde til sig selv.
Han takkede også sine forældre for at have gjort ham til den person, han er.