DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

Emil Martesen

75 uger siden

|

14/07/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er ikke meget at skrive hjem om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommervejret har indtil videre været en blandet landhandel. 

I starten af sommeren hærgede tørken over landet, og her krydsede landmænd og haveejere fingre for regn i flere uger, før den langt om længe meldte sin ankomst. 

Siden da har vejret været ustadigt, og solbriller og solcreme blev erstattet med paraply. 

Det ustadige vejr fortsætter lidt endnu, men der er også gode nyheder til de sol- og varmeglade danskere i horisonten. 

Sådan skriver DMI

Fredagen ser ud til at blive en fin dag med god plads til solen og der vil kun dukke enkelte lette byger op på himlen. Behagelige 18 til 23 grader og en let til frisk sydøstlig vind.

Men lørdag er der god grund til at klappe lidt ekstra i hænderne. 

En varmfront vil natten til lørdag lægge vejen forbi Danmark med lidt regn og vi havner så i en meget varm luftmasse. Den varme luftmasse kombineret med relativ få skyer over de østlige egne, giver ideelle muligheder for at få meget høje temperaturer. 

Således forventer vi op omkring 30 grader på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og vi kan dermed få sommerens hidtil varmeste dag. Længere vestpå i landet bliver det mere skyet og her lander temperaturen på mere beskedne 20-25 grader. 

Men når lørdagen lakker mod enden, vender det køligere vejr tilbage og får sit tag over Danmark. 

Allerede lørdag aften og natten til søndag passerer en koldfront med regn- og tordenbyger, og det betyder, at søndag bliver en dag med spredte byger, lidt sol og temperaturer mellem 18 og 23 grader.