DMI melder ud: Her giver særlig 'cocktail' mulighed for masser af sne

Emil Martesen

1 uge siden

|

03/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI melder om mulighed for masser af sne.

Dagens topnyheder

Danskernes weekend lakker mod enden og det selvsamme gør det ellers flotte vejr, som havde sit tag over Danmark i går.

I løbet af natten er der nemlig trukket flere skyet ind over landet, og temperaturen er steget til mellem 5 og 10 grader.

Søndag bliver hovedsageligt skyet, men der er mulighed for, at solen kan kigge frem i løbet af dagen.

Temperaturen når op på omkring 9-12 grader. Det bliver også blæsende med let til frisk vind fra vest og stedvis hård vind.

Det skriver DMI.

Højtrykket syd for Danmark ser ud til at blive liggende det meste af ugen, hvilket skaber ret rolige vind- og vejrforhold.

Sagen er dog en helt anden, hvis man kigger mod nord.

I den nordlige del af rigsfællesskabet ser vejret nemlig mindre roligt ud.

Et lavtryk nær Kap Farvel trækker en front op langs Østgrønland.

Denne front skaber kraftig vind fra nordøst i området omkring byen Tasiilaq.

Selvom de krafigste vinde ikke ser ud til at ramme Tasiilaq direkte, vil de påvirke den nærliggende bygd Kulusuk, hvor områdets lufthavnen ligger.

Prognoserne viser her middelvind af stormstyrke, 25-28m/s, og vindstød op til orkanstyrke på 33-35 m/s.

Men det stopper ikke her.

Tasiilaq slipper dog ikke helt.

I forbindelse med fronten forventes der betydelige mængder nedbør i løbet af søndagen med 30-40 mm.

Temperaturen ligger omkring frysepunktet, så nedbøren kan falde både som regn og sne. Kombinationen af sne og vind giver snefygning, og gode chancer for snedriver.

Vinden aftager gradvist ud på natten, men fronten forbliver over området til og med mandag, og sneen fortsætter. Et kortvarigt ophold i vejret ventes tirsdag, inden næste front nærmer sig området onsdag.