DMI melder om sne i Danmark: Der kommer sne hele ugen

Henrik Rothenbücher

206 uger siden

|

05/01/2021
Indland
Foto: Redaktionen
Foto: Redaktionen
Ifølge DMI kan danskerne forvente, at der kommer sne hele ugen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere har ventet spændt på onsdagen. Flere fordi de frygtede den, og andre fordi de har glædet sig til, at der endelig vil falde en masse sne i Danmark.

DMI har nemlig hele ugen teaset med, at det ville være onsdag, at sneen ville falde i Danmark, og at der ville være stor sandsynlighed for, at den kunne blive liggende.

Ifølge DMi tager vi dog allerede hul på snevejret i dag. Der vil de fleste steder i landet være lette sne- eller sludbyger, men særligt i aften og i nat vil der falde en del sne, som med alt sandsynlighed vil blive liggende. Temperaturen er nemlig lige omkring frysepunktet, og i nat forventes omkring -2 grader.

Onsdag forventes skyet vejr med nedbør de fleste steder i landet, og her vil det være mest sne og slud. Igen om aftenen og i løbet af natten vil der fortsat komme nedbør i det meste af landet, og det forventes at være både sne og slud.

Også torsdag melder vejrguderne om slud og sne flere steder i landet. Temperaturen forventes at ligge mellem 0  og 3 grader, så her bør der ikke være de store chancer for, at det bliver liggende.

Når vi rammer weekenden kan vi også forvente en del sne. Fredag vil der komme flere byger, hvor det mest vil være slud eller sne, og sådan vil det ligeledes være fredag og lørdag. Disse dage bliver det dog rigtig koldt, hvor der i løbet af natten til søndag vil være ned til -5 grader.

Mandag og tirsdag i den kommende uge forventes fortsat ustadigt vejr, men til gengæld vil der være lidt stigende temperaturer. Hvis man skal ud at kæle eller bygge en snemand, så er det ved at være tiden til det i denne uge.