Kræver større nedlukning af Danmark

Henrik Rothenbücher

206 uger siden

|

05/01/2021
Indland
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Hvis det hele i øjeblikket stod til SF, så ville de kræve en større nedlukning af Danmark, end vi ser lige nu. Det skyldes udviklingen af den britiske mutation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går blev der indkaldt til møde mellem sundhedsordførerne fra folketingets partier, da de skulle tage stilling til, hvad der skulle ske nu efter, at den britiske virus er begyndt at sprede sig mere i landet.

Da mødet var slut, kom det frem, at der ikke ville ske mere lige nu, og at regeringen ville afvente situationen.

Det mener SF’s formand dog ikke er godt nok, og hun vil gerne, at man strammer grebet endnu hårdere, end det er lige nu. Står det til hende, bør man nemlig lukket samfundet mere ned nu på grund af den britiske mutation.

“Vi er nødt til at lukke samfundet mere ned pga den britiske mutation af COVID-19. Udviklingen er dybt bekymrende,” fortæller hun på Twitter, inden hun fortsætter:

“SF foreslår derfor regeringen nødpasning i daginstitutionerne og at færre mødes. Vi er nødt til at stoppe smitten ellers ender vi med britiske tilstande,” lyder det fra partiformanden.

SF får uden tvivl opbakning fra et parti som Enhedslisten, da deres sundhedsordfører, Peder Hvelplund, i går inden mødet kunne berette om, at Enhedslisten gerne så, at alle børnehaver og vuggestuer blev lukket ned øjeblikkeligt.

Der kom ikke noget pressemøde efter gårsdagens møde, men det er ikke utænkeligt, at vi snart får et nyt pressemøde at se.