DMI melder om slud og sne

Henrik Rothenbücher

194 uger siden

|

02/03/2021
Indland
Foto: Redaktionen
Foto: Redaktionen
Vi går en koldere tid i møde, og det kan meget vel blive med både slud og sne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Foråret begynder så småt at nærme sig, og i løbet af de seneste par uger, har vi haft noget formidabelt vejr, der næsten var en begyndende sommer vejr.

Varmegraderne er dog begyndt at trække sig lidt igen, og de kommer blot til at trække sig endnu mere i løbet af de kommende to uger, hvor vi igen vil få mere vinterligt vejr.

Ifølge DMI kan vi nemlig se frem til mere kulde, slud og måske også en omgang sne igen, selvom det ellers lignede, at det var slut med den slags.

I dag tirsdag bliver det først skyet med udbredt tåge rundt omkring i landet, inden det senere klare op med nogen eller en del sol. Temperaturen forventes at ligge på mellem 4 og 9 grader, mens der i nat vil være ned til -2 grader.

Vejrudsigten resten af ugen

Onsdag vil der være mest skyet og stedvis risiko for tåge, men senere på dagen skulle det klare op med lidt sol. 

Temperaturen ventes omkring 2 til 7 grader, mens der i løbet af natten ventes 0 til 3 grader.

Torsdag bliver det tørt og skyet. Temperaturen vil ligge på mellem 2 og 7 grader, mens der om natten vil være ned til -5 grader.

Fredag vil der være lidt eller nogen sol, og så forventer DMI også, at der kan komme sludbyger og måske noget sne. Temperaturen vil ligge på mellem 2 og 6 grader, så der er ingen chancen for, at det vil komme til at blive liggende.

Det kan det dog om natten, hvis det sner igen, da der vil være ned til -5 grader.

Lørdag og søndag forventes køligt vejr ned til 6 grader. Lørdag lidt eller stedvis sol, mens der søndag forventes slud rundt omkring i landet.

Vejret ventes at falde yderligere, når vi træder ind i næste uge, og vi skal hen til slutningen af den kommende uge, før temperaturen for alvor stiger igen.