DMI melder om bidende kulde: Her er der frost på vej

Emil Martesen

59 uger siden

|

31/10/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er bestemt ikke en dårlig ide, at finde handsker og hue frem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når der tages hul på tirsdagen fortsætter efterårsvejret sine kedelige tendenser.

For når danskerne ruller gardinerne fra denne morgen, så er vejret, hvad man bedst kan beskrive som gråt, vådt og blæsende.

Og regnvejret bliver hængende over især den sydøstlige del af landet på tirsdagen, men driver efterhånden mod nordøst over det sydlige og østlige Sverige.

Det skriver DMI.

Den nordvestlige del af Jylland ser ud at få mest tørt vejr. Det er ikke endeligt afgjort, præcist hvor grænsen mellem regn og tørt vejr trækkes, men de seneste prognoser viser, at det kan holde tørt nord for en linje Ringkøbing Fjord – Mariager Fjord.  

Over den sydlige og østlige del af landet vil der typisk falde 8-20 mm regn frem til og med tirsdag eftermiddag, sandsynligvis mest på østlige Fyn og på Sjælland, lokalt måske noget over 20 mm. Regnen kan stedvis give problemer med oversvømmede vandløb.

Men det stopper ikke her.

Natten til onsdag byder på aftagende vind og efterhånden ventes en svag til jævn skiftende eller nordvestlig vind.

Og selvom det bliver mest tørt vejr med vekslende skydække, så er det for tidligt at ånde lettet op.

Der er i skrivende stund nogen usikkerhed om nattemperaturen, som styres af fordeling af skyer og områder med klart vejr, men det bliver en kold nat af slagsen.

Typisk forventes temperaturen at holde sig mellem frysepunktet og 5 graders varme, men stedvis kan man nå ned mellem frysepunktet og 3 graders frost. Det er inde i landet, hvor der er længst til det omgivende forholdsvis varme hav, at der stedvis kan komme let nattefrost.