DMI melder endelig om sol - men kun for disse danskere

Nicolai H

8 timer siden

|

17/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det meste af landet forbliver gråt og kedeligt - med undtagelse for en specifik landsdel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har planer om at nyde solen fredag, er det med at holde forventningerne nede. Vejret byder på en gentagelse af torsdagens grå dyne, der har hængt tungt over landet.

Men der er et lille håb.

DMIs vagthavende meteorolog, Erik Hansen, fortæller, at nordjyderne kan være heldige:

"Den nordlige del af landet kan måske få lidt sol i løbet af fredagen. Det vil først blive i løbet af dagen, men det ser ud til, at der vil være lidt sol," fortæller han til B.T.

Fredagen starter ellers med risiko for tåge i det meste af landet. Hvordan morgenen udvikler sig, er stadig usikkert:

"Det er usikkert, om det bliver tåget," lyder meldingen fra DMI.

Hvis tågen ikke tager overhånd, bliver dagen i stedet skyet og diset – ikke just en opskrift på fantastisk vejr.

Vejrbilledet fortsætter natten til lørdag, hvor temperaturen visse steder kan dykke mod frysepunktet.

Så hvis du trods alt planlægger at driste dig udenfor, er det værd at holde øje med vejret og måske pakke et ekstra lag tøj.

Og til de heldige nordjyder, der får lidt sol: Nyd det – resten af landet må nøjes med grå nuancer og fugtig luft.