Emil Bergholt har talent i generne: Her er hans kendte far

Nicolai H

2 timer siden

|

16/01/2025
Kendte
Foto: DanskHåndbold hjemmeside
Foto: DanskHåndbold hjemmeside
Håndboldherrernes seneste stjerneskud har evner gemt i familiens DNA.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en lang og sej genoptræning er 27-årige Emil Bergholt klar til at repræsentere Danmark ved sin første store slutrunde.

Stregspilleren, der til daglig er anfører i Skjern Håndbold, fik sin landsholdsdebut i marts 2023, men glæden blev kortvarig. Et ødelagt korsbånd i en klubkamp kort efter sendte ham direkte på operationsbordet og flere måneders genoptræning.

Nu, et år senere, er han tilbage i topform og klar til at trække den rød-hvide trøje over hovedet igen – denne gang med udsigt til at kæmpe med på den største scene.

I farnes fodspor - og trøjenummer

Håndbold er nærmest en familietradition i Bergholt-klanen. Emil følger ikke bare i fodsporene på sin far, Henrik Bergholt, men deler også hans position og trøjenummer.

Henrik Bergholt spillede hele 354 kampe for Skjern Håndbold og nåede også selv at få debut på A-landsholdet, hvor han noterede sig for fire kampe.

Men Emil er ikke den eneste i familien, der har håndbolden tæt på hjertet. Hans lillebror, 25-årige Viktor Bergholt, spiller også tophåndbold og er nu genforenet med Emil i Skjern Håndbold efter flere år på forskellige hold.

Selvom Emil i en periode spillede for både Mors-Thy Håndbold og TM Tønder, vendte han tilbage til barndomsklubben i 2021. Og med både sin far og lillebror som med- og modspillere på banen gennem årene, har han håndbold indgroet i både krop og sjæl.

Nu står Emil Bergholt over for en ny udfordring: at spille sin første slutrunde for Danmark. For Skjerns stregspiller handler det ikke bare om at gøre det godt på banen, men også om at vise, hvad han er lavet af efter et hårdt år med comeback. Hvis der er nogen, der er klar til at kæmpe, så er det en Bergholt.