Når der tages hul på vinteren bliver noget af en blandet landhandel, når det kommer til vejret.
For selvom der ikke har været meget at skrive hjem om den seneste tid, så virker det ikke til, at piben får en anden lyd, som månederne så småt skrider frem.
Efter en periode med en masse regn og skyer, der for alvor har bidt sig fast over Danmark, så er der ingen grund til at ånde lettet op, når der tages et kig på vintermånederne, der ligger og lurer i horisonten.
For selvom sidste år bød på en del af det vinterlige nedbør, så bliver sagen angiveligt en helt anden i år.
Det løfter DMI sløret for.
Ustadig, mild og blæsende
Prognoserne er relativt enige om, at lavtryksbanen forstærkes fra Nordatlanten til Nordeuropa og Skandinavien.
De fleste lavtryk vil formentlig tage et spor nord om Danmark og trække mildt vejr og en del fronter med regn og blæst ind over landet fra sydvest eller vest. Det giver kun plads til kortvarige opklaringer med byger og lidt sol.
En overgang kan et højtryk bygge op over Centraleuropa og skubbe lavtryksbanen mod nord. Sker det, får vi dage med mildt og mere tørt vejr. Her kan nattefrosten stedvis kigge frem, mens dis, tåge og skyer bliver mere udbredt.
En anden mulighed er, at højtryk over Nordøsteuropa sender mere tør og kold luft ind over Danmark østfra. Hvis det sker så bliver det nok kortvarigt.
Samlet set ser temperaturen ud at ende noget eller en del over det normale. Nedbørsmængderne ser ud til at ende lidt eller noget over det normale, fortsat med en risiko for en del over det normale, hvis flere lavtryk tager en bane henover landet.
Og ved første øjekast er der ikke meget sne på vej - men til de danskere hvor sne har en høj stjerne, så er der ikke grund til at miste alt håbet endnu. Prognoserne kan nemlig nå at ændre sig et hav af gange.