DMI med ny udmelding om stormen Nora

Mathias Madsen

148 uger siden

|

18/02/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har i en ny udmelding meldt ud, at vi måske slipper med et mildere blæsevejr end først antaget, når stormen Nora i aften og i nat forventes at passere Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De sidste par dage har DMI meldt ud, at vi godt kan forberede os på at blive rusket godt og grundigt igennem af stormen Nora, som forventes at ramme Danmark i løbet af fredag aften og natten til lørdag. 

På deres hjemmeside kan man således læse, at instituttet advarer om "storm med vindstød af orkanstyrke" og "forhøjet vandstand," men nu har advarslen fået selskab af et lille 'men', hvori der står: "Stormen Nora mister lidt af pusten."

Stormen Nora, som også er kendt under navnet Eunice, er ifølge DMI svær at forudsige, da den er opstået "ekstremt hurtigt" og har bevæget sig "utrolig hurtigt."

Samtidig er der kæmpe stor forskel på vindens hastighed i de forskellige dele af stormen, selvom der ikke nødvendigvis er særlig lang afstand imellem, og det kan derfor få afgørende betydning præcis hvilken ruten, som stormen ender med at tage. 

"Tidligere på ugen viste prognoserne, at Nora ville passere nord om Danmark. Det kraftigste vindfelt er syd for lavtrykkets center, og det ville  give meget kraftige vinde til store dele af landet," står der på DMI's hjemmeside.

Teksten fortsætter dog: "De seneste prognoser tyder dog på, at Nora tager en sydligere bane centralt ind over landet, hvilket sender de kraftigste vinde et stykke sydpå. Det betyder, at mange kommer til at opleve vinde under stormstyrke."

Det betyder at varslet for storm nu kun gælder den sydlige del af landet, hvor man fortsat godt kan forberede sig på storm med vindstød af orkanstyrke i løbet af aften- og nattetimerne. 

"Foruden blæst og kraftige vindstød trækker Nora også et udbredt nedbørsområde med sig, nedbør der stedvis vil falde som slud eller tøsne," står der videre, og det forklares desuden, at man formentlig stadig kommer til at opleve forhøjet vandstand flere steder i det vestlige Jylland. 

Du kan følge med i vandstanden her og de seneste opdateringer om stormen her.