DMI med ny melding: Det bliver uundgåeligt

Emil Martesen

7 timer siden

|

12/12/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI deler en ny melding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kalenderen siger december, men de vinterlige byger udebliver.

Skulle man være blandt dem, der havde set frem til både sne og slud, så er der ingen grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Det kedelige og grå vejr har for alvor fået sit tag over Danmark, og selvom et vejrskifte i slutningen af ugen bliver uundgåeligt, så er det ikke til de sne-glade danskeres fordel - nemlig tværtimod.

Et højtryksområde strækker sig fra De Britiske Øer til Danmark og Sydskandinavien og er årsagen til det vindsvage og ensformige gråvejr.

Skyerne ventes dominere også i dag med stedvis dis, i Jylland måske lokalt tåge eller rimtåge, men der kan også komme lidt sol i løbet af dagen, især i den nordlige og østlige del af landet.

Det skriver DMI.

Temperaturen ligger her tidligt torsdag morgen mellem 2 graders frost og 3 graders varme, koldest lokalt i Nordjylland og i den nordøstlige del af Sjælland. Temperaturen stiger kun lidt i løbet af dagen, op mellem 0 og 5 graders varme.

Højtrykket giver os rolige vindforhold med kun svag til let vind fra forskellige retninger.  

Natten til fredag ventes tørt og mest skyet vejr med temperaturer mest mellem 0 og 4 graders varme, der hvor det går hul i skyerne kan dog temperaturen falde til et par graders frost.

Fredagen ventes ikke at byde på de store vejrmæssige ændringer – tørt og mest skyet vejr og med mulighed for stedvis lidt sol.

Vinden tiltager dog en smule og bliver let til jævn fra syd og sydvest, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Men som danskerne tager hul på weekenden, så får piben en anden lyd.

Den lidt tiltagende vind på fredag, fra syd og sydvest, er et tegn på at højtrykket vil forskydes mod sydøst til Sydøsteuropa.

Det vil betyde at en ustadig og blæsende periode begynder på lørdag. Et ret kraftigt lavtryk ventes passere henover Skandinavien fra nordvest i løbet af weekenden.

Lørdag skal vi regne med en overgang regn fra nordvest, efterfulgt af opklaring og nogen sol og blæsende fra vestlige retninger.

Fra søndag aften og flere dage ind i næste uge ventes flere fronter med regn og blæst at passere landet fra vest, men den kraftige vind vil blande om luften og det vil give os perioder med sol. Det bliver også mildere med temperaturer døgnet rundt mellem ca. 3 og 10 graders varme.