Dårlig nyt for fans: Der er ændring i Badehotellet

Julie Møller

201 uger siden

|

07/01/2021
Indland
Merete Mærkedahl som Otilia i sæson 7 af Badehotellet. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Merete Mærkedahl som Otilia i sæson 7 af Badehotellet. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Lige om lidt rammer TV 2’s sommerlige serie Badehotellet igen tv-skærmene.

Dagens topnyheder

TV 2’s sommerlige serie Badehotellet har i den grad vundet manges hjerter. Sæson efter sæson har man kunne følge livet i og omkring Andersens Badehotel, og ottende sæson af Badehotellet er tilbage på skærmen lige om lidt.

De nye afsnit af den populære serie får nemlig premiere 1. februar på TV 2 og TV 2 PLAY. I den nye sæson er det år 1941, og Anden Verdenskrig raser.

Merete Mærkedahl som Otilia i sæson 7 af Badehotellet. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Der er nok mange fans, der glæder sig til den nye sæson, men desværre er der også lidt trælse nyheder. For hvor seerne i andre sæsoner har kunne nyde seks afsnit, så er der kun fem afsnit i sæson otte.

Corona er kommet i vejen

Selvom vi i den nye sæson er tilbage i år 1941, og Anden Verdenskrig raser, så er det faktisk coronavirussen, der er skyld i, at der kun er fem afsnit. 

“Det skyldes ganske enkelt, at de kun har kunnet nå at producere fem afsnit i år på grund af corona. Men vi tør godt love, at det er fem stærke afsnit,” forklarer TV 2 til BILLED-BLADET.

Ny tone i 8. Sæson

Badehotellet er lig med sommerligt humør og god stemning. Men ifølge Stig Thorsboe, der er en af serieforfatterne, så sætter krigen sit præg.

Fru Fjeldsø som spilles af Birthe Neumann og Lydia Vetterstrøm Plough som spilles Sonja Oppenhagen. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

“Med tyskerne, der er rykket tættere på, har vores glade serie om ferie eller fortrængning fået en ny tone. Kan det lykkes at blive ved med at holde den virkelige verdenskrig på afstand, eller ryger det hele i luften til sidst?”

Badehotellet blev sendt første gang 30. december 2013 og voksede til at blive en af de mest sete serier i TV 2s historie. Seriens forrige sæson blev for femte år i træk den mest sete fiktionsserie på dansk tv med cirka 1,5 millioner seere. Så mon ikke der er en del, der sidder klar i det nye år, når Edward Weyse, Georg Madsen og de mange andre stamgæster på Andersens Badehotel vender tilbage til skærmen til februar.