TV 2-kendis dropper date: “Jeg skal ikke have en kæreste på 40 år”

Julie Møller

206 uger siden

|

07/01/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Han valgte at takke nej til daten, da det gik op for ham, hvor gammel hun var.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kærlighed har ingen alder, lyder det. Men det har den i højeste grad for 25-årige Jonas Larsen, der er med i den nye sæson af TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender'.

I datingprogrammet forsøger fire nordjyder at charmere 22 singlekvinder fra hele landet og overbevise dem om landsbylivets glæder, skriver TV 2. Til at starte med mødes de fire mænd med kvinderne på speeddate. Herefter skal feltet af mulige kærester indsnævres, og til sidst er håbet, at hver mand ender med den helt rigtige kvinde.

Jonas Larsen 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2).

Jonas Larsen, en af de fire nordjyder, er vokset op i en kernefamilie med mor, far og tre børn. Drømmen for ham er at få det samme. 

40 år er for gammel

Men det kan være svært at finde kærligheden, og derfor har Jonas Larsen meldt sig til programmet. 

“Jeg har forsøgt mig i lokalområdet, men udvalget er meget småt, og i Thy kender alle hinanden. Jeg vil gerne finde en pige, som mine venner ikke har datet, og det er næsten umuligt,” forklarer Jonas Larsen.

I det første afsnit af ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ går det op for Jonas, at det ikke altid er nemt at gætte en kvindes alder. Han har et godt øje til en af de 22 singlekvinder, men da det går op for ham, at hun er 40 år, vælger han at takke nej.

“Om hun så er skide sød og det flotteste, jeg har set, så skal jeg ikke have en kæreste på 40. Jeg er 25, det er næsten mit liv to gange. Hun var skide sød Helle, og hun lignede ikke en på 40, og det var nok der, jeg gik fejl i byen med, at jeg ikke fik spurgt, hvor gammel hun var,” fortæller han til Her & Nu. 

Hvis du har lyst til at se, om der opstår kærlighed i datingprogrammet, så kan det ses på TV 2 Play.