Claes Antonsen deler trist meddelelse

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

28/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Claes Antonsen er i stor sorg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Claes Antonsen har været igennem en turbulent tid både professionelt og personligt.

Den erfarne trommeslager og kapelmester, der er kendt fra The Antonelli Orchestra, der i mange år spillede i populære Tv-programmer som "Vild med dans" og "Toppen af poppen," blev i sommeren 2023 centrum for en voldsom debat.

Dette skete i kølvandet på DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen," hvor anonyme kilder fortalte om deres oplevelser med sexisme og upassende adfærd fra nogle af branchens store navne.

Selvom dokumentaren ikke nævnte nogen navne direkte, kom det hurtigt frem i medierne, at beskyldningerne drejede sig om Claes Antonsen og Martin Brygmann.

Claes Antonsen valgte kort efter at stå frem og erkende sin involvering, hvilket førte til en massiv shitstorm og en brat pause i hans karriere.

Mange professionelle samarbejder blev sat på hold, og Claes Antonsens kalender blev pludselig tom.

Hans mangeårige rolle som en af landets mest efterspurgte trommeslagere og kapelmestre blev sat på pause, og han stod overfor stor offentlig kritik og et muligt endegyldigt karrierestop.

Trods modgangen har Claes Antonsen langsomt fundet vej tilbage til musikken.

Senest har han været med på Thomas Helmigs nyeste album "Sortedam," der omhandler Helmigs personlige tab af sin søn, Hugo Helmig.

Deler trist meddelelse

Desværre har Claes Antonsen også måttet håndtere personlige tab midt i den svære tid.

På sin Instagram-profil delte han, at hans far er gået bort, blot fire år efter hans mors død.

I et rørende opslag delte han et billede af sig selv og sin far, sammen i en bil, hvor han skrev: "Så fik min far endelig fred. Han har ventet i fire år på at følge efter min mor. Jeg var hos ham, da han åndede ud i morges, af hjertet tak for det."

Opslaget blev hurtigt mødt med en strøm af kondolencer fra både venner og kolleger i musikbranchen, herunder kendte personligheder som Lis Sørensen, Sarah Grünewald og Renee Toft Simonsen, der alle udtrykte deres medfølelse.

Mens han nu håndterer sorgen over sin fars død, begynder der måske at lysne en smule for trommeslageren, der på trods af sine udfordringer stadig finder veje til at udøve sin passion for musikken.

Du kan se opslaget her: