DMI med ny opdateret månedsprognose: Allerede her venter vinterlige byger

Emil Martesen

3 uger siden

|

31/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI med en ny opdateret månedsprognose.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vinteren står for døren, og DMI har netop opdateret månedsprognosen.

Her kan danskerne lader øjnene hvile ned over en prognose, hvor vejret kommer til at byde på de klassiske vejrforhold med et skiftende mønster af regn og tørvejr resten af efteråret.

Men når danskerne tager hul på vinteren får piben en anden lyd.

I første omgang skal vi i starten af november dog forvente stabilt vejr og perioder med mild luft, mens der også er risiko for storm senere på måneden.

Prognoserne antyder, at temperaturen vil ligge omkring eller lidt over det normale for årstiden.

Det skriver DMI.

Højtryk rammer landet

I slutningen af oktober vil vejret være præget af et højtryk fra Centraleuropa, hvilket medfører lunere luft og milde temperaturer på mellem 8 og 13 grader om dagen.

Selvom regnvejr indimellem kan passere, ser mængderne ud til at blive lavere end normalt.

Dis og tåge kan dominere billedet, men perioder med solskin er også en mulighed.

Nattefrost, storm og vinterlig nedbør

Første halvdel af november ser fortsat ud til at være mild med dagtemperaturer op til 12 grader og lokal nattefrost.

Højtryk kan bringe klare dage med mere sol, men enkelte regnbyger kan også forekomme. Der er en tendens til dis og tåge, som kan blive hængende i længere tid.

Efter midten af november bliver vejrprognoserne mere usikre, men der er tegn på, at mere aktivt lavtryksvejr kan bringe stormfulde forhold med regn og vind.

Storme er ikke udelukket, og temperaturen vil forblive på et mildt niveau for årstiden, typisk mellem 7 og 12 grader.

Mod slutningen af måneden forventes en ændring i vejrbilledet.

Koldere luftmasser fra nord kan dominere, hvilket kan medføre nattefrost og vinterlige byger. Det bliver dog fortsat usikkert, om vi vil opleve en mere stabil kuldeperiode, da flere prognoser indikerer en mildere vestlig strømning.