Geggo har kun set Linse græde én gang: Da hun fandt ud af hvorfor, kunne hun ikke tro det

Kamille Isaksen

8 uger siden

|

25/10/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Geggo sætter ord på sin opvækst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er efterhånden mange år siden, at Linse Kessler og datteren Stephanie 'Geggo' Salvarli første gang dukkede op på danske tv-skærme i realityserien 'Familien fra Bryggen'.

Serien blev hurtigt en publikumsmagnet, og danskerne var vilde med at følge med i livet på Islands Brygge.

Det var især familien Kesslers særlige livsstil, der fangede danskernes opmærksomhed, og det er ingen hemmelighed, at Geggos opvækst ikke var, som de fleste andres.

Allerede fra seriens første afsnit blev det tydeligt, at Linse har haft en broget fortid med flere fængselsophold, mens Geggo voksede op.

Nu åbner Geggo op om, hvordan hendes mors værdier har påvirket hendes barndom – og hvorfor hun vælger at opdrage sine egne børn anderledes.

Sådan skriver HER&NU.

I den nyeste sæsonafslutning af 'Langt fra Bryggen' fortæller Stephanie om de udfordringer, hun havde med sin mors tilgang til følelser.

Som barn lærte hun hurtigt, at det ikke var velanset at vise sårbarhed.

"Jeg har altid fået at vide i min barndom, at man ikke skal græde. Og jeg har aldrig forstået det der "Stop med at græd, op igen, det er lige meget" og "Vi tuder ikke", det er den værste, jeg har hørt det så meget som lille," forklarer Stephanie.

Hun beskriver, hvordan denne opdragelse skabte en afstand til sine egne følelser, da Linse ofte understregede, at tårer og tristhed ikke skulle vises.

Har kun set Linse "græde" en gang

Geggo mindes en særlig episode, hvor hun for første gang troede, hun så sin mor græde.

Det viste sig dog at være en fysisk reaktion efter en ansigtsbehandling, og oplevelsen gjorde blot den følelsesmæssige distance mere tydelig for hende.

"Hun havde fået et ansigtsløft, og så viser det sig, at når man har fået det, kan man få tårer i øjenene, som bliver betændte og blodige," forklarede Geggo.

Som mor selv gør Stephanie nu en bevidst indsats for at vise sine børn, at alle følelser, både de positive og negative, har plads.

Hun understreger, at hendes børn skal føle sig frie til at vise deres følelser, og hun tror på, at det er en naturlig del af at vokse op.