Breaking: Du kan rejse til ALLE lande i EU

Henrik Rothenbücher

230 uger siden

|

18/06/2020
Indland
Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Nu er det meldt ud, at du fra den 27. juni kan rejse til stort set alle lande i Europa.

Dagens topnyheder

Opdateret: Det vil fortsat ikke være muligt at rejse til Sverige eller Portugal.

Tidligere i dag meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod, at der senere på dagen ville komme informationer med nye rejsevejledninger.

De vejledninger er netop meldt ud, og det ser lyst ud for danskere, der gerne vil på sommerferie.

Regeringen har nemlig valgt at lempe på grænse- og rejserestriktionerne, og det betyder, at danskerne kan se frem til at rejse rundt i Europa i løbet af denne sommer.

Kun to undtagelser

Fra den 27. juni vil det som dansker være muligt at rejse til alle lande i EU- og Schengenområdet samt Storbritannien. Det melder Udenrigsministeriet om netop nu. Dog er to lande undtaget, og det er Sverige og Portugal.

“Jeg er glad for, at vi nu kan tage et væsentligt skridt mod normalisering og gøre det muligt for danskerne at rejse til flere lande i Europa. Vi står et væsentligt bedre sted i Danmark end vi havde turdet håbe på for bare kort tid siden. Derfor kan vi nu lempe rejsevejledningerne på en måde, som gør, at vi kan åbne op for det meste af Europa og gå fra orange til gul i rejsevejledningerne”, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod.

Fra den 27. juni vil du altså kunne rejse til et hvilket som helst land i EU (foruden Portugal og Sverige), og når du kommer hjem opfordres du ikke til at gå 14 dage i karantæne. Populære charterdestinationer vil altså være mulige at besøge uden komplikationer.