Bjarne forsvandt lørdag aften: Nu tyer politiet til nye metoder

Kamille Isaksen

39 uger siden

|

19/03/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tirsdag har politiet endnu engang været ude for at finde Bjarne, der forsvandt lørdag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har ikke været meget ro i den lille by Bredebro, siden den 78-årige Bjarne forsvandt lørdag aften. Bjarne, der forlod sit hjem til fods omkring kl. 20.50 uden at medtage hverken bil eller cykel, har siden været genstand for en omfattende eftersøgning.

Siden Bjarnes forsvinden har både helikoptere og hundepatruljer gennemsøgt området, assisteret af soldater fra Hjemmeværnet samt Beredskabsstyrelsens mandskab. Trods disse bestræbelser formåede politiet ikke at finde Bjarne. Mandag aften blev størstedelen af eftersøgningen midlertidigt indstillet, selvom politipatruljer fortsatte deres søgen gennem natten.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X

Tirsdag har politiet igen været ude for at finde Bjarne, og denne gang med det nyt tiltag. Politikredsen oplyser på X, at de tirsdag har haft flere dykkere i Brede Å, men at det desværre ikke har resulteret i, at man havde fundet Bjarne.

Trods dette mislykkede forsøg, så har politiet endnu ikke mistet håbet. Derfor vil de onsdag igen forsøge at lede efter ham, men denne gang med vandsøgshunde.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, udtrykker en dyb bekymring for Bjarnes velbefindende, især da temperaturen natten til mandag faldt til under frysepunktet. "Vi er absolut bekymrede. Han har været væk siden lørdag aften," siger Ole Aamann. En detalje der kan spille en stor rolle, hvis Bjarne fortsat befinder sig udenfor.

Bjarne beskrives som en dansk mand på 170 cm, almindelig af bygning, med næsten intet hår, iført briller, blå bukser og træsko. Politiet opfordrer nu borgere i området til at inspicere udhuse, garager og skure og kontakte dem, hvis de har oplysninger, der kan bidrage til at finde Bjarne.