16-årig dreng jagtet af politiet i dansk by: Kort efter blev han hastet til hospitalet alvorligt tilskadekommen

Kamille Isaksen

39 uger siden

|

19/03/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ulykken skulle eftersigende været sket under en politijagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En dramatisk hændelse har udspillet sig tirsdag formiddag i Ringe, hvor en politijagt efter en scooter førte til en alvorlig færdselsulykke. 

Hændelsen, der fandt sted i krydset Jernbanegade/Bygmestervej, involverede en 16-årig dreng, som var på flugt fra politiet. Drengen, der førte scooteren, endte med at blive alvorligt kvæstet i ulykken.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge Bjarne Tykgaard, som er vagtchef hos Fyns Politi, var det under forsøget på at standse scooteren, at ulykken indtraf. Den unge fører blev efterfølgende hastet til Odense Universitetshospital med alvorlige skader: “Den 16-årige er kommet alvorligt til skade. Han er kørt på OUH, forklarer vagtchefen.” Oplysninger om, hvorvidt en eller to personbiler også var involveret i ulykken, er stadig uklare, og det er endnu uvist, om en af bilerne var en civil politibil.

Sagen har vakt stor opmærksomhed og er nu under vurdering hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som skal afgøre de nærmere omstændigheder omkring ulykken. 

Den 16-årige drengs pårørende er blevet underrettet om situationen.