Billister skal være særligt opmærksomme: Her lukker de for trafikken de næste to uger

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

08/11/2024
Indland
OBS genrefoto: oleschwander / Shutterstock.com
De kommende to uger vil trafikken blive påvirket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bilen er for mange danskere et uundværligt transportmiddel, der sikrer, at man kan komme hurtigt og effektivt fra A til B i hverdagen.

Det er derfor også en kilde til stor frustration, når bilen svigter, og man ikke kan nå frem til sin destination. Netop dette kan blive en virkelighed for flere danskere i den nærmeste fremtid.

Hadsundbroen vil nemlig være spærret for biltrafik mandag til fredag i uge 46 og 47 på grund af reparation af broens maskineri.

Sådan skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I perioden fra den 11. november klokken 00.05 til den 22. november klokken 05.30 bliver der arbejdet mandag til fredag. Der er ikke spærret i weekenden.

Første periode med spærring starter natten til mandag d. 11. november, 5 minutter efter midnat og fortsætter de efterfølgende nætter indtil fredag morgen d. 15. november kl. 05.30.

Efter weekenden starter den næste periode natten til mandag d. 18. november og løber resten af ugen indtil fredag morgen d. 22. november.

Alle nætter, hvor der spærres, er der mulighed for passage i ti minutter fra kl. 02.00.

Der vil i perioden blive arbejdet på klapfagets rigler, som skal justeres. Justeringen skal udføres med broklapperne i åben position og er nødvendig som følge af den daglige slidtage og for at sikre, at der ikke opstår større slid, som vil betyde behov for længere perioder med spærring i fremtiden.

Sideløbende bliver der også udført andre vedligeholdelsesarbejder på broen.

Spærringerne er skiltet på stedet samt flere stedet i oplandet. I tilfælde af, at arbejderne bliver hurtigere færdig vil disse skilte blive fjernet hurtigst muligt.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre.