For første gang åbner Magnus Millang op om svært emne: "Der er ikke nogen, der ønsker det for sin familie"

Kamille Isaksen

2 uger siden

|

08/11/2024
Indland
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Magnus Millang sætter ord på en svær tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når vi vokser op, formes vi ikke kun af vores oplevelser, men også af de mennesker, vi har tættest på.

Især forældre spiller en afgørende rolle i at præge, hvem vi bliver som voksne.

For dem, der vokser op med forældre, der kæmper med misbrug, kan det være en udfordrende rejse fyldt med både kampe og ar, der følger dem livet igennem.

Magnus Millang fortæller nu åbent om, hvordan hans fars alkoholisme har påvirket ham, både som ung og i hans voksenliv.

Det har aldrig været en hemmelighed, at Magnus Millangs far havde et alkoholmisbrug, men denne gang går han i dybden og beskriver, hvordan det har påvirket ham følelsesmæssigt.

Magnus Millang og hans bror Emil tog fat på farens alkoholisme allerede i filmen 'Selvhenter' fra 2019, hvor temaet blev udforsket på en humoristisk måde.

Men bagved humoren ligger en dyb alvor.

Sådan skriver SE og HØR.

Magnus fortæller, hvordan hans fars afhængighed efterlod ham med en iboende angst, som han i dag har lært at håndtere og endda bruge konstruktivt i sit professionelle liv.

Begyndte først at drikke sent i livet

Ifølge Magnus begyndte hans far først at drikke, da Magnus var i 20'erne, hvilket betyder, at hans tidlige barndom var præget af tryghed og nærvær.0

Farens afhængighed startede i forbindelse med arbejdet som fotograf, hvor han ofte havde kontakt med alkohol gennem sine opgaver.

Med tiden tog misbruget til, og konsekvenserne blev tydelige – ikke kun på arbejdet, men også for familien.

Virksomheden kollapsede, forældrene blev skilt, og Magnus’ far endte med et beskedent liv i en lille lejlighed, hvor han med Magnus’ egne ord havde det “ret sølle”.

Selvom Magnus Millang forsøgte at distancere sig fra sin fars problemer i sine unge år, følte han alligevel et ansvar for at hjælpe.

Flere gange måtte han hente sin far, når situationen var ude af kontrol, og han husker episoder, hvor han kørte sin far hjem efter alkoholrelaterede ulykker.

“Jeg har kørt ham til afvænning flere gange. Man lærer virkelig at forstå, at det er en reel sygdom. Der er ikke nogen, der vil det der. Der er ikke nogen, der ønsker det for sin familie,” siger han.

Trods gentagne forsøg på afvænning lykkedes det kun faren at blive ædru i korte perioder.

Magnus’ far døde som 62-årig i et forsøg på at afgifte sig selv. Men trods de mange hårde minder fremhæver Magnus også de gode oplevelser, de delte.

Han beskriver en kærlig og nærværende far, der introducerede ham til naturens skønhed og lærte ham værdier, som han i dag sætter stor pris på.

Magnus ser tilbage på sin barndom med taknemmelighed for de første 20 år, hvor alkohol ikke fyldte i deres liv.