'Carmen Curlers'-stjerne i slem ulykke: Tvunget til at gå med krykker i seks uger

Kamille Isaksen

2 uger siden

|

08/11/2024
Underholdning
Foto: DR / Bjarne Bergius Hermansen
Foto: DR / Bjarne Bergius Hermansen
Skaden var smertefuld, men DR-stjernen slap dog for en operation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sofie Torp er efterhånden et navn, de fleste danskere kender.

Med markante roller i succesfilm som 'Hygge' og 'Meter i sekundet' har hun etableret sig som en af landets talentfulde skuespillere.

For nylig har hun også fanget seernes opmærksomhed i DR-serien 'Carmen Curlers', hvor hendes præstation har cementeret hendes position som en af Danmarks mest lovende skuespillere.

Men bag de mange succeser har Sofie været igennem en udfordrende periode.

For seks uger siden blev hun ramt af en håndboldskade, der tvang hende til at sætte tempoet ned og bruge krykker.

Sådan skriver HER&NU.

Det var egentlig en spontan beslutning om at genoptage sin gamle sport, der førte til skaden.

"Jeg startede egentlig bare til håndbold og glemte, jeg var blevet 20 år ældre, end sidste gang jeg spillede, så jeg brækkede en knogle inde i mit knæ. Det gjorde meganas," fortæller Sofie med et smil.

Kunne prise sig lykkelig over én ting

Skaden var smertefuld, men Sofie slap dog for en operation.

Lægerne frygtede først, at det kunne være korsbåndet, men da det ikke var tilfældet, undgik hun et langt og krævende indgreb.

Skuespilleren har brugt de seneste seks uger på krykker, og selvom skaden har holdt hende hjemme, har den heldigvis ikke påvirket hendes arbejde betydeligt.

Det skyldes, at optagelserne til 'Carmen Curlers' først starter i næste uge, og hun kan derfor undgå donjoy-skinne på optagelserne.