Advarer om svindel: Gør det ikke

Mathias Nielsen

106 uger siden

|

15/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet advarer endnu en gang om svindel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der foregår på daglig basis meget svindel på internettet. Det kan være alt fra kærlighedssvindel, svindel ved køb af varer, hacking og mange andre ting.

Falske mails og sms’er er også ret så udbredt. Netop sms’er er igen centrum for forsøg på svindel.

TV 2 Østjylland skriver nemlig, at man fra Østjyllands Politis side lige nu advarer om svindlere, som forsøger at narre oplysninger fra andre via sms.

Den omtalte sms skulle angiveligt være fra den digitale sikkerhedsnøgle MitID's kundesupport. I den står der, at modtagerens MitID udløber, hvorfor man skal klikke på et link for at forny det.

Det passer dog ikke, og skulle man vælge at gøre det, så kan det gå helt galt.

På den måde kan svindlerne nemlig snuppe de personlige oplysninger, der bliver tastet ind, og dem kan de bruge til at optage lån eller foretage køb på nettet.

Det er en meget udbredt metode blandt svindlere, ofte fordi nogle desværre hopper i fælden.

Opfordringen fra politiet er derfor ganske klar og tydelig: Slet sms'en og lad være med at trykke på linket. Hvis man får klikket alligevel, så kontakt MitID med det samme og få spærret adgangen.

 

Ads by MGDK