17-årig gymnasieelev skaber røre: Kongehuset skal afskaffes!

Ane Sørensen

397 uger siden

|

11/04/2017
Indland
Arkivfoto: Polfoto/Kenneth Meyer
Arkivfoto: Polfoto/Kenneth Meyer
Den 17-årige gymnasieelev og blogger Claes Kirkeby Theilgaard ønsker at skabe fornyet debat om det danske kongehus. Hans mening er, at det skal afskaffes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske monarki er forældet og bør afskaffes.

Sådan lyder den kontante melding fra 17-årige Claes Kirkeby Theilgaard, som er blogger og gymnasieelev - og altså stor modstander af den royale familie. Det skriver BT.

- Kongehuset skal afskaffes, fordi man som borger i et demokrati skal have lov til at vælge det statsoverhoved, der skal repræsentere landet. Det er uretfærdigt, at de skal være hævet over loven og potentielt kan gøre præcis, som de har lyst til, uden man har mulighed for at straffe dem, siger Claes Kirkeby Theilgaard til BT.

Han mener, at kongehuset som institution skaber ulighed i et samfund, der ellers er ret lige, og at man kun ved en afskaffelse af kongehuset kan opnå et reelt demokrati i Danmark.

I stedet mener Claes Kirkeby Theilgaard, at Danmark skal være en republik, som eksempelvis Tyskland og Frankrig. Her har folket valgt det statsoverhoved, som skal repræsentere deres land.

Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er ikke helt enig med den unge anti-royalist. Han mener nemlig, at kongehuset netop er en demokratisk institution:

- På overfladen er monarkiet udemokratisk. Men det er alligevel demokratisk, fordi kongehuset jo er tilvalgt ved en folkeafstemning. Hvis danskerne vil have monarkiet afskaffet, så kan det foreslag jo stilles i Folketinget og ryge til afstemning hos danskerne, siger Lars Hovbakke Sørensen til BT.

Han uddyber, at den største fordel ved monarkiet er, at landet har et statsoverhoved, der er helt upolitisk. I en republik kan det ifølge Lars Hovbakke Sørensen skabe splittelse, at op mod halvdelen af landets befolkning har stemt imod dets statsoverhoved. 

Undersøgelser viser, at størstedelen af danskerne går ind for kongehuset, mens kun omkring 15 til 20 procent er modstandere.

Adam og Laura var få uger fra brylluppet: Så smed hun en bombe