Hver tredje dansker vil af med dronning Margrethe

Ane Sørensen

434 uger siden

|

26/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mere end hver tredje dansker ser gerne, at dronning Margrethe træder af som den øverste leder af Kongehuset i løbet af det næste år.

Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis man kigger på en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Metroxpress.

Læs mere: Danskerne vil beholde dronning Margrethe på tronen

37 procent af de adspurgte danskere svarede ja til, at dronningen bør abdicere inden for det næste år. 40 svarede nej, mens 24 procent ikke havde en holdning til det.

- Danskerne synes, det er okay, at dronningen træder tilbage. Hendes mand gider ikke hjælpe hende mere. Helbredet er ikke, hvad det har været. Der ligger ikke andet end sympati og kærlighed over for dronningen i de tal, siger journalist og forfatter Trine Villemann til Metroxpress.

Læs mere: Dronning Margrethe afviser: Jeg forlader aldrig tronen

Trine Villemann tolker altså undersøgelsens resultat som et udtryk for danskernes respekt for dronning Margrethe. Hun mener også, at besvarelserne indikerer, at det danske folk er ved at være klar til, at kronprinsparret tager over.

YouGovs undersøgelse er baseret på interviews med 1.004 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18 - 74 år.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: