12-årig dreng gik til angreb med hammer: Men folks reaktion er udelukkende ros

Nicolai H

2 timer siden

|

12/02/2025
Indland
Foto: Butus/Shutterstock
Foto: Butus/Shutterstock
Den unge mand svingede hammer i kønsdelene på fremmed mand - og nu bliver han hyldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selv efter julen er overstået, har virkeligheden "Alene hjemme" alligevel været at finde i nyhederne de seneste dage.

En uheldig tyv i Hammerum valgte nemlig mandag eftermiddag det forkerte hus at bryde ind i.

Bag terrassedøren på Vester Alle ventede nemlig ikke et tomt hjem, men en handlekraftig 12-årig dreng bevæbnet med en hammer – og han var ikke bange for at bruge den.

Det skriver TV Midtvest.

Drengen opdagede indbrudstyven, da han forsøgte at bryde ind via terrassedøren. Fra sin plads indenfor undrede han sig over, at tyven tilsyneladende ikke kunne se ham gennem glasset.

Det forhindrede dog ikke gerningsmanden i at bryde døren op og træde ind. Det skulle vise sig at være en særdeles dårlig idé.

"Han slog tyven mellem benene på det ømmeste sted. Derefter slog han igen. Denne gang på anklen, hvorpå tyven udbrød: 'Av for helvede' og derefter stak af," fortæller politikommissær Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning.

Normalt er det selvfølgelig ikke tilladt at svinge en hammer mod andre, men i dette tilfælde blev der handlet i nødværge. Politiet ser derfor ikke grund til at tage sagen videre, udover at forsøge at finde den uheldige gerningsmand, der måtte forlade stedet med både smerter og en skrammet stolthed.

Familien til drengen har efterfølgende givet udtryk for, at de ikke ønsker at udtale sig.