Har pasta med kødsovs farvet den? Sådan får du bøtten ren igen

Mathias Madsen

17 uger siden

|

24/08/2024
Guides
Foto: Facebook / Nemlig
Foto: Facebook / Nemlig
Endelig findes der et smart trick til at gøre madopbevaringsbøtter helt rene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du kender det med garanti! Aftensmaden stod på spaghetti med kødsovs, chili con carne eller en anden ret med rødlig sovs, og da der var lidt rester til overs, puttede du det i en plastikbøtte eller madkasse.

Dagen efter blev resterne spist til frokost på arbejdet eller i skolen, men da du skulle vaske den tomme plastikbøtte op, var det fuldstændig umuligt at få olien af og den rødlige farve væk.

Uanset hvor længe man skrubber, og hvor meget opvaskemiddel man bruger, så føles plastikbøtten konstant lidt fedtet, og den rødlige farve vil bare ikke forsvinde.

Frygt ej! Nu har onlinesupermarkedet Nemlig.com nemlig fundet løsningen og delt den med os alle sammen på Facebook. Og nej, det indebærer ikke, at du skal købe noget dyrt sæbe eller en speciel svamp. Det eneste, du skal bruge, er faktisk køkkenrulle og lidt opvaskemiddel.

Ifølge Nemlig kan man nemlig få sin plastikbøtte helt ren igen ved blot at lægge et stykke køkkenrulle ned i bøtten og tilføje vand og opvaskemiddel.

Herefter skal låget på, og så skal indholdet rystes godt og grundigt, og når du har gjort det, kan du tage låget af, hælde køkkenrulle og vand fra og VUPTI - så er plastikbøtten ren og fin igen.

Herefter kan du evt. give den en almindelig vasketur med svampen eller blot skylle den under vandhanen, og så er alle spor efter rødlig kødsovs forsvundet.