Supermarked indfører 'stilletime', så kunder med autisme kan handle i fred

Emil Ryttergaard

409 uger siden

|

13/02/2017
Forbrug
Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Nu vil supermarkedsgigant indføre stilletime, så autister og andre lydfølsomme mennesker kan handle i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man går i Fakta, Netto eller hvilket som helst andet supermarked, så bliver man bombarderet af sanseindtryk og stimulerende reklamer, tilbud og ikke mindst lyde. 

Særligt sidstnævnte bliver tit undervurderet, men når du går ned langs supermarkedets gange, kører der ofte slagtilbud, kald over højtaleren eller måske en plade med Rasmus Seebach. 

Det skal være slut, mener den britiske supermarkedskæde Tesco, derfor indføres der nu en stilletime for de mange mennesker, der gerne vil handle i fred, skriver Daily Mail

I en time hver lørdag morgen slukker Tesco supermarkedet i Crawley, Sussex i England for alt hvad der hedder højtalere og skærme med tilbud og unødvendige lyde, skruer ned for det skarpe lys og byder autister og andre lydfølsomme kunder indenfor. 

Desuden åbnes der en særlig kasse, som autister kan benytte, så indkøbene bliver så stressfri en oplevelse som overhovedet muligt. 

Den ‘stille’ indkøbstime er et seks uger langt forsøg, og hvis ordningen er en succes, skal den fredelige indkøbstime gøres permanent i alle landets Tesco-forretninger. 

Baggrunden for forsøget skal findes i en spørgeundersøgelse for den engelske forening for autister, der viser, at supermarkedet er det mest isolerende sted for autister at befinde sig. 

Herhjemme vil supermarkedet også have flere kunder ind i forretningen, og det vil Bilka gøre ved at holde åbent - hele døgnet rundt.