Far fik øje på sin datters sexkrænker i supermarked - så slog han til

Nils Würtzenfeld

407 uger siden

|

31/01/2017
112
Under en indkøbstur opdagede en mand pludselig den person, der havde forulempet hans datter seksuelt. Nu står faderen anklaget for vold.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I august sidste år var en svensk mand ude og handle i en Ica-butik (svensk supermarked, red.) i Skara i det centrale Sverige, da han pludselig stødte på en mand, som flere år tidligere havde misbrugt hans datter seksuelt.

Det skriver svenske Expressen.

Det tilfældige møde resulterede i, at den ophidsede far valgte at slå gerningsmanden i gulvet inde i butikken.

Episoden har nu fået det retslige efterspil, at den 45-årige far er blevet dømt for overfald, ligesom han skal betale en bøde på 10.800 svenske kroner.

Dommen har skabt røre i Sverige, og siden afgørelsen er der blevet oprettet en Facebook-gruppe, der har til formål at samle penge ind til at dække sagsomkostningerne og bøden.

Flere svenskere mener, at dommen er forkert, og spørger man initiativtageren bag Facebook-gruppen, så er ønsket at støtte faderen, selvom man ikke bakker op om vold:

- Alle kan se, at han har gjort noget forkert, men nogle gange bliver du nødt til at skabe en solidaritetsdebat, siger initiativtageren, der mener, at det er forståeligt, at manden mistede besindelsen i butikken.

En del svenskere har allerede deltaget i indsamlingen, der efter et par dage har indsamlet mere end 13.000 svenske kroner. 

Den dømte far har efterfølgende udtrykt stor taknemmelighed overfor indsamlingen, skriver Expressen.

Læs også historien om Henrik, der hylder den buschauffør, som smed hans søn af bussen.