Inflation og dyre fødevarer er noget, som desværre er blevet en del af danskernes hverdag det sidste års tid.
Det har ramt alle dagligvarebutikker, men der er faktisk forskel på, hvor meget priserne er steget på tværs af forskellige kæder. Det viser en opgørelse, som B.T har lavet.
Opgørelsen er lavet på baggrund af en kurv bestående af følgende dagligvarer: løg, spaghetti, mel, havregryn, rugbrød, ketchup, basmatiris, majs på dåse, hakkede tomater, letmælk og skiveost.
Gennemsnitligt er prisen for de 11 varer steget med 23 procent på bare 13 måneder. Det vil sige, at hvis en letmælk kostede 10 kroner i 2022, så koster den i dag 12,3 kroner.
Det lyder måske ikke af så meget, men når det er på flere fødevarer, så løber det op i længden. Kigger man på hele B.T’s oversigt, så er der i alt otte butikker med i sammenligningen.
Bunden og toppen har en forskel på cirka 10 procent, så det kan du med fordel tage med i dine overvejelser om fremtidige indkøb.
Den kæde, hvor prisen er steget mindst, er MENY.
Her er prisen på de 11 varer steget med 16 procent. I kroner og ører betyder det, at man i 2022 betalte 120,75 kroner, mens man nu skal hoste op med 140,10 kroner for disse varer.
I toppen finder man lidt overraskende Coop365, hvor prisen er steget med 26,98 procent.
I 2022 kostede de 11 varer 111,55 kroner, mens det lige nu koster 141,65 kroner.
Dermed er det faktisk en lille krone billigere at tage i MENY sammenlignet med Coop365. Herunder kan du se hele oversigten:
Foto: B.T