Næsten gratis: Så billig er strømmen i din stikkontakt lige nu

Henrik R

1 dag siden

|

26/09/2024
Forbrug
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Det skal ikke være meget billigere, før strømmen i din stikkontakt er gratis.

Dagens topnyheder

Det kan for alvor mærkes, at efteråret har ramt Danmark. Regnen siler ned ad ruderne og træerne svajer på grund af blæsten.

Heldigvis er der dog noget godt ved, at det er begyndt at blæse, og det er prisen på vores strøm.

Normalt er det i løbet af sommeren, at der er billig el, da solen giver energi og samtidig er forbruget mindre i de danske hjem. Efteråret kan dog også byde på dage med afsindig billig strøm, og en af de dage har vi i dag.

Hvis du er blandt dem, der har en såkaldt flex-aftale på din elaftale, hvor du betaler den aktuelle strømpris time efter time, så kan du godt begynde at tænde op for elektronikken.

Sådan er el-prisen lige nu

Klokken 14.00 i området øst for Storebælt, er prisen nemlig helt nede i 0.26 kroner pr. Kwh for den rene el. Tilføjer vi så diverse afgifter, som der desværre følger med, så lander vi på 1.62 kroner pr. Kwh.

Vest for Storebælt er den rene elpris også 0.26 kroner pr. Kwh, men med afgifterne er prisen 1.58 kroner pr. Kwh.

Elprisen både vest og øst for Storebælt vil ligge unde 2 kroner pr. Kwh til og med klokken 16. Derefter begynder prisen at stige, og den vil peake klokken 19 til 2.64 kroner pr. Kwh. inkl. afgifter.

Hvis du er typen, der kører rundt i en elbil, så vil du kunne glæde dig over, at der er masser af billig strøm i nat. Fra midnat til og med klokken 05:00 vil strømprisen inklusiv afgifter ligge på 1.33 kroner pr. Kwh.

Har du en fastprisaftale på din strøm, så kan du selvfølgelig ikke benytte ovenstående til noget som helst.