Ronaldo i unåde hos fans

Mathias Nielsen

154 uger siden

|

07/01/2022
Fodbold
Foto: Vanderlei Almeida/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Vanderlei Almeida/AFP/Ritzau Scanpix
Legenden er kommet i modvind blandt klubbens fans.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cruzerio er traditionelt set en stor klub i Brasilien.

Klubben har opforstret legender som Dida, Ze Roberto, Ricardinho og ikke mindst Ronaldo Nazario.

Sidstnævnte var ligesom Cristiano en fantastisk fodboldspiller, som har et særdeles imponerende cv bag sig.

Det omfatter blandt andet FC Barcelona, Real Madrid, Internazionale Milan og AC Milan.

Efter den aktive karriere har Ronaldo købt sig ind i forskellige fodboldklubber, hvor sidste skud på stammen er barndomsklubben Cruzeiro.

I december overtog han nemlig klubben, og starten på eventyret har allerede nu fået ridser i lakken.

Torsdag var mange af klubbens fans mødt op foran Cruzeiros træningsanlæg for at vise deres utilfredshed med, at klubbens mangeårige målmand Fabio ikke har fået sin kontrakt forlænget.

"Store, fede Ronaldo, kom og forklar' råbte tilhængerne angiveligt,” ifølge Reuters.

Fabio, der har spillet i Cruzeiro siden 2005, var ifølge ham selv blevet enig med den nu tidligere klubledelse om en etårig kontraktforlængelse, men efter Ronaldos overtagelse blev der åbenbart ændret på det.

I stedet skulle han angiveligt være blevet tilbudt en forlængelse på blot tre måneder, hvilket den rutinerede målmand ikke kunne indfinde sig med.

Ronaldo købte 18. december Cruzeiro, for hvad der svarer til 463 millioner danske kroner.

Det er altså ikke småpenge, men ikke desto mindre har han noget af en opgave foran sig i forhold til at få fansene ned på jorden igen.

Cruzeiro kunne ellers godt bruge noget oprejsning, for klubben vandt senest det brasilianske mesterskab i 2014.

I 2017 og 2018 vandt klubben pokalturneringen, men i 2019 rykkede holdet ud af nationalligaen, Serie A, og må nu tage sig til takke med at spille i den næstbedste række.