Gør chokerende fund på flytoilet

Mathias Madsen

155 uger siden

|

04/01/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tolderne i lufthavne gør mange mærkelige fund, men de ansatte i tolden i Mauritius' internationale lufthavn har for nyligt gjort et fund, som er langt ud over det sædvanlige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

D. 1. januar landede et fly fra flyselskabet Air Mauritius fyldt med forventningsfulde turister og lokale på landingsbanen i Sir Seewoosagur Ramgoolam International Lufthavn i Mauritius. 

Flyet kom fra den afrikanske østat Madagascar og ombord var blandt andet en 20-årig kvinde, som formodes at have været gravid, da hun steg ombord, men ikke da flyet landede.

Efter landingen og efter at passagererne var steget af gennemgik de lokale toldere nemlig flyet rutinemæssigt for at lede efter smuglergods. De fandt hverken ulovlige stoffer eller våben, men derimod noget helt andet. 

I en skraldespand på det ene af flyets toiletter fandt tolderne til deres store overraskelse en nyfødt baby, som stadig var i live. Det skriver BBC.

Foto: Privat

Passagererne fra flyet blev hurtigt tilbageholdt, indtil der var styr på situationen, og babyen blev hastet til et nærliggende hospital, hvor den modtog behandling. 

En 20-årig kvinde fra Madagascar blev anklaget for at være barnets mor, men hun benægtede i første omgang kendskab til den nyfødte. 

De lufthavnsansatte var dog forholdsvis sikre i deres sag, og kvinden blev derfor undersøgt på hospitalet, hvor det kunne bekræftes, at den unge kvinde netop havde født et barn - om det var lige præcis barnet i skraldespanden, vides ikke, men det er højst sandsynligt. 

Både babyen og kvinden har det efter omstændighederne godt. Kvinden, som ankom til Mauritius på et 2-års-arbejdsvisa er lige nu tilbageholdt af politiet på hospitalet og vil blive afhørt, når hun bliver udskrevet. 

Ifølge BBC har det lokale politi udtalt, at de forventer at sigte hende for at have efterladt en nyfødt baby.