Arkitekt løn

Nils Würtzenfeld

354 uger siden

|

09/02/2018
Business
Arkitekt løn
Arkitekt løn: Hvad tjener en arkitekt? Foto: Shutterstock
Arkitekt løn - hvad tjener man som arkitekt og hvor stor er forskellen på lønnen mellem mænd og kvinder?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Arkitekt løn: At være arkitekt er et vidt begreb, da arkitektfaget i dag fordeler sig over en række forskellige fagområder som byggeteknik, bygningskunst, by- og landskabsplanlægning, bybygning/byrumsindretning, visuel kommunikation og industrielt design.

De mange typer arkitekter har alle forskellige arbejdsopgaver, forskellig løn samt forskellige overenskomster, og derfor kan det være misvisende at beregne en gennemsnitlig indkomst. Hos FAOD - Foreningen for arkitekter og designere har man dog i 2017 udarbejdet en række lønstatistikker for otte forskellige typer arkitekter.

Arkitekt løn

Arkitekt løn. Se her hvad en arkitekt tjener. Foto: Shutterstock

Langt størstedelen af de 3.078 arkitekter, som lønstatistikken bygger på, arbejder som  ‘akademisk arkitekt’, og derfor vil denne artikel i det følgende tage udgangspunkt i denne type arkitekter.

Arkitekt løn og anciennitet

Som akademisk arkitekt er man lønnet ud fra anciennitet - altså hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at ens månedsløn stiger alt efter hvor mange måneder, man har arbejdet som arkitekt.

En gennemsnitlig månedsløn for en fuldtidsansat akademisk arkitekt ligger på 42.536 kroner.

Herunder kan du se, den faste månedsløn for de akademiske arkitekter fordelt på tilsvarende anciennitet

Arkitekt løn

Arkitekt løn. Foto: Shutterstock

Anciennitet/måneder       Gennemsnitsløn

  • 0-11 mdr.                32.020
  • 12-23 mdr               35.195
  • 24-35 mdr.              33.557
  • 36-47 mdr.              35.980
  • 48-59 mdr.              36.829
  • 60-71 mdr.              39.342
  • 72-83 mdr.              39.722
  • 84-95 mdr.              43.329
  • 96-107 mdr.            43.946
  • 108-119 mdr.          44.661
  • 120-131 mdr.          45.532
  • 132-143 mdr.          45.510
  • Over 144 mdr.        48.365

I beløbende er ikke medregnet det rådighedstillæg, som arkitekter modtager udover deres faste løn. Regner man rådighedstillæg med, vil en akademisk arkitekt i gennemsnit tjene 43.105 kroner om måneden.

Der har dog vist sig at være forskel på, hvad kvindelige og mandlige arkitekter tjener. Kigger på man på statistikkerne så tjener kvindelige akademiske arkitekter i gennemsnit 41.753 kroner om måneden, men mænd i gennemsnit tjener 43.204 kroner om månenden.